Hos RSR valgte vi den 3. maj at indføre en frivillig karantæne, der betød at ingen heste deltog i stævner i de 10 følgende dage – og ingen fremmede heste måtte komme på vores baner i 10 dage. Initiativet blev taget for at give vores bidrag til at inddæmme den frygtelige herpes virus, der florerer blandt heste.
Ingen heste har haft feber eller har vist tegn på luftvejsinfektioner i de 10 dage. Så derfor kan vores ryttere nu igen tage til stævner – og alle feberfrie, udefra kommende heste er igen velkommen på rideklubbens faciliteter.
OBS! Ved deltagelse i stævner o.a. bør man som hesteejer fortsat tage temperatur dagligt af ens hest i 10 dage, før man deltager i et stævne.